Bæredygtige løsninger
For en del år siden besluttede Persano Group at tage aktiv del i at forbedre miljøet. Vores overordnede vision er hver dag at tage ansvar for miljøet og mennesker i relation til vores forretning. For at omdanne denne vision til action har vi defineret en række fokusområder, som nu er en integreret del af vores DNA. Gennem årene er vores viden omkring bæredygtige løsninger vokset betydeligt, og vi bestræber os fortsat på at gøre vores produkter og arbejdsprocesser endnu grønnere. Vi deltager løbende i seminarer og udstillinger for at holde os opdaterede til fordel for både miljøet og vores kunder, der kan bruge vores bæredygtige initiativer i deres branding.

Vi forbedrer løbende vores arbejdsgange og energiudnyttelse via effektive kontrolprogrammer, der overvåger og understøtter vores processer. Vi bestræber os på at beskytte de naturlige ressourcer og at reducere vores indvirkning på klimaforandringer. Vigtigste fokusområder er transport, energiforbrug, råvarer, affaldshåndtering, ny teknologi og emballage. Herudover har vi et tæt samarbejde med vores leverandører for at sikre og påvirke deres miljøbevidsthed og adfærd. Vores miljøstandarder er nærmere beskrevet i vores kodes for leverandører.

Frontløber indenfor miljømærkede produkter
Vi har et tæt samarbejde med de akkrediterede certificeringsorganer indenfor branchen. Dette samarbejde forpligter os til at indkøbe og bruge energi så effektivt og miljømæssigt ansvarligt som muligt. Vi følger certificeringsprogrammer, bliver auditeret og inspiceret og dokumenterer, at vi nøje overholder de fastsatte retningslinjer i vores produktion. Vi var det første firma i Danmark til at producere produkter med Svanemærket. Siden er antallet af svanemærkede produkter steget betydeligt, og det stiger stadig.

Ansvarlig brug af palme- og palmekerneolie
På verdensplan er afskovning et stort problem – og for kosmetikbranchen er det især oliepalmer, der er i fokus.
Vi er medlem af RSPO (Roundtable of Sustainable Palm Oil) og har en leverandørkæde certificering for RSPO, hvor en uvildig tredjepart årligt auditerer vores fabrik i forhold til blandt andet indkøb af RSPO certificerede råvarer og vores måde at dokumentere det på.
Vi har taget et godt skridt på vejen og kom i 2020 op på, at 83% af alle vores råvarer fra palme-eller palmekerneolie var RSPO certificerede (mass balance kvalitet).
Vi arbejder for at få de sidste råvarer med – og vores mål er, at alt er certificeret i 2030.
For at tydeliggøre hele problematikken omkring palmeolie og bæredygtighed, er vi medlemmer af Dansk Alliance for bæredygtig palmeolie, hvor danske virksomheder på tværs af brancher, organisationer og offentlige myndigheder mødes og udveksler erfaringer og sammen udbreder det vigtige budskab om bæredygtigt palmeolie.